Sammen med 5000 besøgende samledes brødrene klokken 19.30 på en eng i nærheden af landsbyen, hvor den første del af aftenbønnen blev holdt: sange, bibeltekster på forskellige sprog læst af unge fra forskellige verdensdele og et par øjeblikkes stilhed. En ung italiener fra Trento, som allerede havde boet i Taizé i et stykke tid, trådte ind i kommunitetet og modtog den hvide dragt, som brødrene har på i kirken.
Derefter gik alle, brødrene og de flere tusinde unge fra 70 lande, som tilbragte ugen i Taizé, og også nogle børn, gennem landsbyen op forbi den lille kirkegård ved siden af den romanske kirke, hvor bror Roger ligger begravet. Den koptisk-egyptiske ikon, som viser venskab, og som bror Roger holdt så meget af, var blevet sat der. Derefter vandrede alle op til Forsoningskirken, hvor aftenbønnen fortsatte: en evangelietekst om opstandelsen blev læst og små lys blev tændt for at symbolisere håbet i opstandelsens.
Bror Alois tog til orde og læste følgende bøn:
Kærlighedsfulde Gud, vi takker dig for bror Rogers liv. Han hengav sig til dig frem til sin død for fem år siden efter at være kommet alene til landsbyen Taizé for 70 år siden.Han var fyldt af et ønske om at leve i tillid til dig og at tale om din uudtømmelige kærlighed for hvert eneste menneske, troende eller ikke troende: du, levende Gud, fordømmer ingen, du udelukker ingen fra din kærlighed.I denne tillid hjalp du ham med at finde kilden til glæde og fred, og med den fred han havde i hjertet, kunne han hjælpe til med at skabe fred mellem mennesker.Ligesom Johannes Døberen ville han blot forberede vejen for Kristus, samle dit folk og sige til alle: «Gud er jer ganske nær. »At leve vendt mod dig, kærlighedsfulde Gud, og være tæt på de fattigste var for ham uadskilleligt. At lindre menneskers lidelser, at tage imod, især at tage imod de unge, at lytte og forsøge at forstå, det var den vej, du åbnede for ham, for at han skulle kunne følge Kristus og forstå den hellige Ånd.Han følte sig selv fattig og sårbar, det sagde han ofte, men han forsøgte at elske andre med al sin kraft.Han elskede din Kirke, som samler troende i et eneste fællesskab på tværs af de politiske, sociale og kulturelle grænser. Kirken var for ham et tegn på, at der findes håb om, at menneskeheden kan forsones.Vi takker dig for, at vi kan mindes ham med hele Kirken. Pave Benedikts ord går lige til vores hjerte, når han skriver: « Må hans vidnesbyrd om økumeni gennem hellighed inspirere os på vores vej mod enhed.» Patriarkerne af Konstantinopel og Moskva, ærkebiskoppen af Canterbury, generalsekretærerne for det lutherske og reformerte verdensforbund og mange andre har skrevet til os for sammen at udtrykke taknemmelighed til dig.Hjælp os til helhjertede at forstå det, som bror Roger begyndte. Som ham vil vi leve med Kristus som ven og følge det, vi har forstået af evangeliet, uden at tøve, om det så bare er et enkelt ord.I fællesskab med hele Kirken over hele verden, og med dem som har gået foran os i troen, fra apostlene og Maria, priser vi dig og synger:« Jesus, Guds søn, du lys i mit indre, lad ikke mørket få magten i min sjæl. Jesus Guds søn, du lys i mit indre, luk mig op for din kærligheds ånd. »
For at højtideligholde disse to årsdage er et hæfte til unge blevet udgivet. Det indeholder nogle vigtige tekster af bror Roger og hedder på engelsk “Living for love”. I forordet skriver bror Alois: “Her er nogle side, som åbner for bror Rogers liv og tanker. (…) Den arv han efterlod sig er levende. Han havde en overbevisning: Gud er forenet med hvert menneske, også med dem som ikke ved det. I denne tillid til Guds nærvær fandt han en fred, som han forsøgte at formidle til andre.”
Br. Roger, Living for Love. Selected Texts. Brother Roger of Taizé 1915-2005
Les Presses de Taizé, ISBN 9782850403101
