Danmark

"Stor Bededag"

”Stor Bededag” er en særlig dansk helligdag, der ligger den 4. fredag efter påskesøndag. Den blev etableret i 1686 for at erstatte en række mindre bede- og fastedage. En af brødrene var i Danmark i denne anledning.

Dette femdags besøg var planlagt af en ungdomsforening kaldt ”Økumenisk Ungdom”. Bønner, bibelintroduktioner og møder fandt sted i fem byer i weekenden, hvor størstedelen af landets befolkning fejrede ”Stor Bededag”.

Skønt statskirken forbliver stærk i hele landet og vigtige trosmæssige traditioner fastholdes, søger mange unge mennesker efter nye måder at leve deres tro ud på i hverdagen. Denne søgen, som tilmed er meget ihærdig, viser sig meget tydeligt i Ålborg i den nordvestlige del af landet. En ung præst og en gruppe unge voksne stillede sig selv spørgsmålet, hvad det kan betyde at leve sammen som kristne: Hvilken betydning skal bøn gives? Hvordan kan broderlige relationer blive udlevet over en længere periode? Hvordan kan vi åbne os overfor hinanden og lytte til hinanden? Hvordan møder vi andre mennesker, selv mennesker der er langt fra kirken? Og hvilke elementer af det klosterlige liv, kan vi oversætte ind i vort daglige liv for at udtrykke vort ønske om fællesskab med Gud? Ud fra disse spørgsmål udsprang et projekt om fælles liv mellem studenter og unge arbejdende mennesker.

Fredag var den faktiske ”Stor Bededag”. For at fejre den i Odense var der bønner og møder. Dette er fødestedet for den store forfatter Hans Christian Andersen, der voksede op i fattigdom og i sin ungdom oplevede megen lidelse, siden blev en af landets bedst kendte og mest elskede kunstnere. Om aftenen, bragte bønnen mennesker sammen fra alle generationer.

I København, mødes en gruppe unge mennesker regelmæssigt i baglokalerne af en café for at bede, synge og læse i bibelen sammen. Deres mål er at nå unge mennesker, dér hvor de er. Om eftermiddagen var bibelintroduktionen baseret på Guds kald, som Han retter mod hver eneste af os, og det faktum, at dette kald kan nå os, hvor vi end befinder os.

I Københavns Domkirke, og i en række andre kirker og i andre byer, er der ”natkirke”. Udtrykket betyder at kirker holder åbent til sent om aftenen. Alle som ønsker det, kan komme og bede i stilhed, uden at de behøver at føle sig ”udstillet”. Lyset er dæmpet, mennesker kommer og går som de vil. Indimellem er der et tilbud om at holde bøn sammen. Så denne søndag, var en smuk bøn med sange fra Taizé aftenens højdepunkt. Bønnen blev holdt af en gruppe unge mennesker og et kor fra domkirken.

Senest opdateret: 20. juni 2006