Geneve er glade efter at have kunnet byde velkommen til 40000 unge til Taizé-nytårsmødet

I fem dage blev dagligdagen hos byens beboere og i sognene forstyrret på en god måde.

JPEG - 35.6 kb

Efter fem dages glæde tog de 40000 Taizé-pilgrimme afsked med byen i forgårs. Alle var enige om, at det 13. europæiske nytårsmøde var en stor succes. 90 procent af deltagerne boede hos familier, hvilket var utænkeligt en måned før mødet; i slutningen af november manglede der stadig 15000 overnatningsmuligheder. ”Vi er meget taknemmelige”, jublede Broder Emile, som er den i Taizé, der er ansvarlig for relationer med medierne, ”Gæstfriheden blev meget større end vi hvad vi havde håbet”.

Et stort plus for Geneve

I fem dage var Geneve fuldstændigt forynget. Grupper af pilgrimme spadserede gennem byen. Hverken politiet eller arrangørerne meldte om nogen problemer. De offentlige busser sørgede for, at der kørte 40 ekstra busser under mødet. ”Det hele fungerede godt” udtalte Catherine Legendre, talsperson for TPG. ”Chaufførerne sagde, at de var glade for at høre de unge synge i busserne”.

“Nytårsmødet vil have en positiv indvirkning på Geneves image” vurderede Pierre Maudet. Det medlem af det administrative råd, som bød velkommen til to unge deltagere fra Belarus, agter at foreslå nogle ideer til turistbureauet. ”I modsætning til hvordan Geneve i dag fokuserer på forretningsfolk og velstående turister, har vi set andre muligheder hos disse unge, fremtidens turister”. Ifølge ham er det nødvendigt at udvide mulighederne for overnatning og forbedre vejskiltene i byen med henblik på denne kategori af gæster.

Et løft for økumenien

“Borgerne i Geneve anklages ofte for at være for reserverede. Dette møde har bevist det modsatte”, kommenterede Manuel Tornare, der sammen med Pierre Maudet repræsenterede byen ved den officielle bøn i Palexpo søndag aften. ”Tilstedeværelsen af alle disse nationaliteter har været godt for byen. I en by så rig som Geneve er det vigtigt at forholde sig til spørgsmålet om fordeling af goder og rigdom”, sagde Loly Bolay, formand for kirkerådet, der også deltog i mødet.

Tilstedeværelsen af så mange unge gav kirkerne ny energi. ”Det var en dejlig oplevelse for sognene, som ofte oplever tilbagegang”, var kommentaren fra præst Roland Benz, en af initiativtagerne til mødet.

I den katolske kirke blev det bemærket, at Taizé-mødet bragte sognebørnene sammen. ”De opdagede også en ny og meget enkelt måde at bede på”, sagde Philippe Matthey, den delegerede fra den episkopale kirke. ”Det har givet de økumeniske relationer et løft. Vi kan kun håbe på, at interessen varer ved”, sagde Philippe Reymond, moderator for præsteforsamlingen. Det næste møde vil blive i Bruxelles fra den 29. december 2008 til den 2. januar 2009.

Jean-Yves Clémenzo
Tribune de Genève (Byrådet i Geneve)
Den 3. januar 2008

Printed from: http://www.taize.fr/da_article6465.html - 20 October 2017
Copyright © 2017 - Ateliers et Presses de Taizé, Taizé Community, 71250 France