Unge voksnes møder 2014

Hvad kan vi gøre for at forberede os?

Hvad enten du kommer alene til Taizé, som leder af en gruppe unge eller som en del af en ungdomsgruppe, er forberedelse altid vigtigt. Forståelse for mødernes gang før ankomsten vil gøre det nemmere fra starten at deltage fuldt i programmet og fortsætte med at udleve oplevelsen bagefter i en "pilgrimsfærd for tillid" derhjemme.

Informationen nedenfor er rettet mod dem, der tager en gruppe unge med til Taizé, men er som forberedelse værd at læse for alle, som ønsker at komme til Taizé.

Forklar venligst gruppens deltagere om

- den enkle livsstil i Taizé

- det daglige program

- fællesbønnen: morgen, middag og aften.

Det kan hjælpe dem at:

- lære nogle af sangene;

- se en video om møderne i Taizé;

- høre om oplevelserne fra nogen, som allerede har været i Taizé.
Hvis du ønsker at finde en ung person i dit område, der har været i Taizé og som kunne komme og besøge din gruppe, så skriv til os og spørg.

Alle skal være indforstået med at deltage fuldt ud i alle de forskellige aspekter af ugens møder.

Brevet fra Taizé kan også være en hjælp til forberedelsen. Det vil blive anvendt hele året i Taizé.

Andre ressourser som kan være en hjælp til forberedelsen for en gruppe:

- Kort (15 minutters) DVD: A Week at Taizé. Kan rekvireres fra Taizé og findes på denne hjemmeside (i Danmark er det muligt at låne en lidt ældre udgave ved henvendelse til: Rune Funch, Immanuelskirken, Århus; rune immanuelaros.dk, tlf: 29927430 eller 86125524, eller købe den på www.laudate.dk [http://www.laudate.dk])

Hvis du er gruppeleder, klik venligst her for mere information om at medbringe en gruppe unge voksne eller 15 til 17 årige til Taizé. Du kan forhåndsregistrere din gruppe. Gør det hurtigst muligt, også selvom du ikke ved nøjagtigt, hvor mange du vil tage med.

Før I forlader Taizé, er det en god idé at aftale et tidspunkt og sted, hvor gruppen kan mødes igen. Dette vil give de unge mulighed for, at reflektere over, hvad der har været vigtigt for hver enkelt gruppemedlem, og hvordan disse oplevelser kan hjælpe i hverdagen derhjemme.

Printed from: http://www.taize.fr/da_article7173.html - 22 October 2017
Copyright © 2017 - Ateliers et Presses de Taizé, Taizé Community, 71250 France