Senegal

"Ak benn"

JPEG - 34.4 kb

Børnene, kvinderne, de unge… hvorfor er de her?
Er de klar over, at de med “ak benn” kan lægge fundamentet for deres fremtid?
De tilbydes en chance for at lære, at opdage og at bygge netværk - en chance for hver dag at gå et skridt videre. Dette er hvad, vi kalder “ak benn”.

JPEG - 38.3 kb

Det begyndte i Taizébrødrenes hus i Dakar, Kër Taizé.

Ak benn er implanteret fire steder i Dakars forstæder og tilbyder de unge forskellige muligheder. Mange af de unge er modløse, lammet af inaktivitet, medens andre drømmer om at forlade landet. Størstedelen af disse unge og af de kvinder, som regelmæssigt kommer til ak benn i Grand Yoff, har nu kendt Kër Taizé i 14 år. En stor uddannelsesindsats gøres, hvor nysgerrigheden efter at opdage vækkes; og så forbereder de unge sig til at blive ledere for de yngre børn.
Opfordringen til at opdage tydeliggøres gennem dannelsesmæssige spil og besøg til forskellige steder uden for kvarteret.
Anmodningen om at støtte aktiviteterne for de yngre børn er for de unge som en udfordring til også i deres egen udvikling at tage affære.

JPEG - 31 kb

Fra “li nga kham” til “ak benn”

De dannelsesmæssige aktiviteter for børnene begynder med et begreb udtrykt på lokalsproget wolof: ”li nga kham jangal ko ko” (“hvad du ved, undervis det”). Det de unge allerede er klar over, at de har at dele med andre, dette medbringer værdsættelse og anerkendelse, som hjælper dem til at lede børnene. Disse erfaringer førte til et andet udtryk: “ak benn”; en opfordring til at gå et skridt videre, til at interessere sig for mange forskellige ting - i midten af hvor man bor, i sin kultur og i sine omgivelser, i godt gjort arbejde, i teknologi, i kunst. På samme tid er det en opfordring til at give mere.
Ak benn betyder “ …og en mere”.

JPEG - 41.9 kb

De mindre børn, de unge… og mødrene

En gruppe kvinder og piger fik hjælp til at lære at sy og lave patchwork; de unge arbejder og lærer i et hold. De laver puslespil, dukker, armbånd, uroer… Disse håndværk sælges i udstillingssteder her i Dakar og flere steder i Europa. Hver lærer at forvalte og gemme sine penge ved udbyttet af dette salg.

Udover de håndværk, som de unge og mødrene laver, viser nogle udstillingssteder også billeder fra ”ak benn”-aktiviteterne med de yngre børn. På denne måde understreges dét, der ligger til grund for alle disse aktiviteter: omsorgen for de mindste, deres bevidsthed samt engagement i de nuværende omstændigheder. Omstændigheder som skal konfronteres med den overbevisning, at det selv i disse omstændigheder er muligt at finde glimt af skønheden - lige såvel som modet til at arbejde sammen med andre.

JPEG - 29.6 kb

Printed from: http://www.taize.fr/da_article7431.html - 18 October 2017
Copyright © 2017 - Ateliers et Presses de Taizé, Taizé Community, 71250 France