18 November 2008

Mødet i Nairobi

Taizé: Mere end 6000 unge afrikanere vil deltage i ”Pilgrimsfærden for tillid på jord” i Nairobi, Kenya.

Temaet for den kommende etape i pilgrimsfærden for tillid vil være “at dele håb.” Mødet varer fra den 26. – 30. november og vil samle mere end 6000 unge voksne (mellem 18 og 30 år) fra forskel-lige lande.

Gennem det sidste år har brødre fra Taizékommunitetet sammen med et hold frivillige fra forskel-lige kontinenter forberedt dette møde i samarbejde med ungdomspræster fra Nairobis kirker. Det økumeniske brødrefællesskab i Taizé har organiseret lignende møder på andre kontinenter, eksem-pelvis i Johannesburg i 1995, i Kolkata i 2006, i Cochabamba i Bolivia i 2007 og i Genève i 2007.

Programmet for det internationale møde indeholder gudstjenester, eftertanke og samtale. De fælles aktiviteter finder sted i et præsteseminarium med tilhørende område kaldet ”Queen of the Apostles Minor Seminary” (Thika Road, Ruaraka). Morgenprogrammet vil foregå i 70 menigheder, andre kirkelige forsamlinger og religiøse institutioner. De unge i disse menigheder vil vise deres gæster ”steder hvor mennesker lider og håber” og lade dem møde personer i deres nabolag, der engagerer sig for andre - ”vidner af håb”.

Gennem mødet i Nairobi ønsker kommunitetet i Taizé at hjælpe med at støtte unge mennesker i deres søgen efter Gud og i deres længsel efter at tage ansvar i Kirken og i samfundet.

Tusinder af unge, katolikker og protestanter, fra forskellige dele af Kenya har tilmeldt sig. Der kommer også en del fra andre lande: 500 fra Tanzania, 450 fra Uganda, 260 fra Rwanda, 50 fra Burundi, 20 fra den Demokratiske Republik Congo.

Andre deltagere vil være fra Sydafrika, Madagaskar, Zambia, Sudan, Mozambique, Angola… Mere end 120 unge mennesker vil komme fra Europa, Asien og Nordamerika. Mange af dem ankom alle-rede den 15. november; for at tilbringe nogle dage i og omkring Nairobi og gennem dette opleve livet der.

Broder Alois, Taizés prior, vil sammen med flere andre brødre fra Taizé deltage i mødet. Nairobis ærkebiskop, kardinal John Njue, vil være til stede ved aftenbønnen den 28. november klokken 18. Andre kirkeledere ventes også at komme til nogle af bønnerne.

Særlige busser vil køre alle deltagerne fra værtsmenighederne til mødets hovedsted. Den fælles bøn klokken 13 og 18 vil foregå under store telte; mad vil blive serveret tæt på, og forskellige work-shops vil finde sted om eftermiddagen.

Fra 1978 indtil 1989 boede brødre fra Taizé i Kenya (I Mathare og Kangemi). Broder Roger (Taizés grundlægger) besøgte Kenya første gang i november og december 1978, og igen en gang i december 1987.

For yderligere information:
The Brothers of Taizé
Mji wa Furaha
tlf.: +254 720 132 017,
info taize-nairobi.net

Printed from: http://www.taize.fr/da_article7714.html - 17 December 2017
Copyright © 2017 - Ateliers et Presses de Taizé, Taizé Community, 71250 France