Bibellæsninger til hver dag
Disse korte læsninger bruges hver dag ved den fælles bøn i Taizé. Den angivne bibeltekst henviser til et lidt længere afsit.
2023
Man, 20 Marts
Herren siger: Jeg slutter en evig pagt med mit folk: jeg vil ikke vende mig fra dem, men handle godt imod dem.
Jer 32,37-41
Tirs, 21 Marts
Jesus sagde: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse.
Mark 12,28-34
Ons, 22 Marts
Jakob skriver: I skal underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer.
Jak 4,6-12
Tors, 23 Marts
Jesus sagde til en rig ung mand: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du få en skat I himlene. Og kom så og følg mig!
Matt 19,16-22
Fre, 24 Marts
Johannes skriver: Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker vore brødre og søstre.
1 Joh 3,11-16
Lør, 25 Marts
Maria sagde: Herrens barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.
Luk 1,39-56
SØN, 26 Marts
Jesus sagde: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tro på mig, skal leve, om end han dør.
Joh 11,1-45
Man, 27 Marts
Herren sagde: Jeg har set mit folks lidelse, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem.
2 Mos 3,1-15


Download fil
Landskab:
februar •
marts •
april
Portræt:
februar •
marts •
april