Da Jesus så folkeskaren, ynkedes han over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

Den opstandne Kristus sagde til Maria Magdalene: Gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.

Herren gør sit folk til sin hustru og siger om hende: Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte.

Herren siger til sit folk: Jeg husker din trofasthed, da du var ung, da du fulgte mig i ørkenen.

Jesus sagde: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.

For tredje gang sagde Jesus til Peter: ”Har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham; ”Har du mig kær?” og sagde: Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.”

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild. Den søger ikke sit eget, den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.

Da folk havde set Jesus bespise mængden, begyndte de at sige: ”Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.” Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.