Når vi åbner evangeliet, kan enhver af os sige: “Disse Jesu ord er mere som et meget gammelt brev skrevet på et sprog, jeg ikke forstår. Men eftersom det er skrevet til mig, af en som elsker mig, vil jeg prøve at forstå dets mening, og med det samme praktisere det jeg har forstået…”
I begyndelsen er det ikke vigtigt at have store kundskaber. Kundskab kan have stor værdi. Men det er gennem hjertet, i det inderste, at vi som mennesker begynder at forstå Troens Mysterium. Alt bliver ikke givet på en gang: Et indre liv bygges op lidt efter lidt. I dag, mere en tidligere, går vi ind i troen i etaper.
I menneskets inderste findes en længsel efter et nærvær, et stille ønske om fællesskab. Lad os aldrig glemme, at en enkel længsel efter Gud allerede er begyndelsen på troen.
Derudover er ingen i stand til at forstå hele evangeliet isoleret fra andre. Hver person må sige: “I dette unike fællesskab som Kirken er, findes der andre, som forstår og lever det ud, jeg ikke forstår. Jeg støtter mig ikke til min tro alene, men også til troen hos kristne i alle tider, dem som er gået forud for os, fra jomfru Maria og apostlene frem til i dag. Og dag efter dag forbereder jeg mig i mit indre på at stole på Troens Mysterium.”
Så det bliver klart at troen - tilliden til Gud - er en meget enkel realitet, så enkel at alle kunne modtage den. Det er som at søge opad igen og igen, tusind gange, gennem hele livet, indtil vort sidste åndedrag.
Broder Roger