dansk

TAIZÉ

Brev til dem, der ønsker at følge Kristus.

 

I evangeliet hører vi Jesus kalde: ”Følg mig!” Kan vi svare ham med en livslang forpligtelse?

Der er i os alle et ønske om fremtidig lykke. Men vi kan få det indtryk, at vi er underlagt så mange begrænsninger, at vi undertiden henfalder til mismod.

Og dog er Gud nær: ”Guds Rige er nær” (mark 1,15). Vi bliver opmærksomme på Guds nærvær, når vi ser livets situationer i øjnene, sådan som de er for at skabe på grundlag af det, der er.

Ingen ønsker at forsumpe i drømme om en ideal eksistens. Vi må stille os tilfredse med, hvad vi er, såvel som hvad vi ikke er.
At søge en lykkelig fremtid indebærer at foretage valg.

Nogle mennesker tager modige beslutninger om at følge Kristus i deres familieliv, i samfundet, i tjeneste for andre. Der er også dem, der spørger sig selv, hvordan de kan følge Kristus ved at vælge cølibatets vej.

Jeg vil gerne opmuntre enhver, der overvejer et valg for livet:
Når du står overfor en sådan forpligtelse, tøver du måske. Men hvis du går dybere, vil du finde glæden ved at give dig selv helt. Lykkelige er de, der ikke overgiver sig selv til angsten, men til Helligåndens nærvær.

Det kan måske være svært for dig at tro, at Gud kalder dig personligt og venter på, at du skal elske ham. Det liv betyder noget for ham.

Når Gud kalder på dig, dikterer han dig ikke, hvad du skal gøre. Hans kald er først og fremmest et personligt møde. Lad Kristus tage imod dig, og så vil du opdage, den vej du skal følge.

Gud kalder os til frihed. Han gør dig ikke til en passiv person. Gud dvæler i dig ved sin Helligånd, men tager ikke din plads. Tværtimod vækker Gud uanede kræfter.

Når du er ung, er du måske bange og fristet til ikke at vælge for at holde alle muligheder åbne. Men hvordan vil du finde tilfredsstillelse, hvis du forbliver ved vejkrydset?

Acceptér at der i dig findes uopfyldte længsler og endda uløste spørgsmål. Overgiv dig i hjertets gennemskuelighed. I kirken er der mænd og kvinder, der kan lytte til dig. Art blive hørt på for nogen tid på denne måde vil gøre dig i stand til at afgøre, hvordan du kan give dig selv helt.

Vi er ikke alene, når vi følger Kristus. Vi fødes ind i det fællesskabets mysterium, der er Kirken. I den bliver dit ja til lovprisning.

Lovprisning der måske er tøvende, som måske endda kan rejse sig fra vor trøstesløshed, men som langsomt vil blive en kilde af glæde der springer i hele vor livstid.

Broder Alois

Senest opdateret: 21. juli 2008