Advent 3
Z książki „Modlitwy na każdy dzień”Sang
Salme
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk;
dag forkynder det til dag,
nat kundgør det til nat.
Der lyder ingen ord, ingen tale,
uden at deres røst høres;
deres røst når ud over hele jorden,
deres ord til verdens ende.
På himlen har han rejst et telt til solen,
den går som en brudgom ud af sit kammer,
den gennemløber sin bane glad som en helt.
Fra himlens ene ende går den ud
og når rundt til den anden,
intet er skjult for dens glød.
fra Salmernes Bog 19
Læsning
Jeg fryder mig over Herren,
min sjæl jubler over min Gud.
For han har klædt mig i frelsens klæder
og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
som en brudgom sætter sin turban,
og som bruden fæster sine smykker.
For som jorden bringer spirerne frem,
og frø spirer frem i haven,
sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.
Esajas' Bog 61,10-11
{eller}
Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.
Lukasevangeliet 1,26-38
Sang
Stilhed
Lovprisning
Vi takker dig Gud, fordi du åbenbarer din kærlighed i det skabte,
— Vi priser dit hellige navn.
For mennesker skabt i dit billede og kaldet til at leve i fællesskab med dig,
— Vi priser dit hellige navn.
For løftet om at Du regerer i retfærdighed og fred, hellighed og barmhjertighed,
— Vi priser dit hellige navn.
For åbenbaringen af dit rige midt i blandt os ved din søn Jesus Kristus,
— Vi priser dit hellige navn.
For hans ydmyge fødsel og hans hellige liv, for hans ord og hans mirakler,
— Vi priser dit hellige navn.
For hans lidelse og hans død, for hans opstandelse og hans indgang ind i herligheden,
— vi priser dit hellige navn.
For din kirke, kaldet til at være et fællesskab for hvert eneste menneske,
— Vi priser dit hellige navn.
For dit riges komme i os ved Helligåndens gave,
— Vi priser dit hellige navn.
For dit Riges komme ved tidernes ende, når du bliver alt i alle,
— Vi priser dit hellige navn.
Fadervor
Afsluttende bøn
Evighedens Gud, du ved at vores menneskelige sprog næsten er ude af stand til at udtrykke vor længsel efter fællesskab med dig. Men du giver os en gave, et liv skjult i dig. Og solen skinner over hver ny dag, en tillidens dag.
{eller}
Kristus Jesus, vær vor fred; du siger til os: Vær ikke bange; jeg er her.